Alt om cümbüş

Cümbüş er et forholdsvis nyt tyrkisk strengeinstrument. Det blev udviklet i begyndelsen af det 20. århundrede af instrumentbyggeren Zeynel Abidin, som var født i Skopje. Instrumentets metalliske resonans og modulære konstruktion gav det en særpræget plads i Tyrkiets musikliv.

Standardmodellen har en metalresonator, en membran og en lang hals. På mange modeller kan halsen udskiftes, så den samme type resonator kan bruges med forskellige halslængder, bånd og stemninger. Navnet cümbüş forbindes med glæde, fest og livlig musik. Ifølge den udbredte fortælling om instrumentets navngivning blev navnet foreslået efter en demonstration for Mustafa Kemal Atatürk.

Zeynel Abidin præsenterede tidlige eksemplarer af instrumentet omkring 1930, og cümbüşen blev registreret og sat i produktion i begyndelsen af 1930'erne. Da den tyrkiske navnelov senere blev indført, tog familien efternavnet Cümbüş og fortsatte instrumentbyggertraditionen.

Instrumentet har siden fundet vej til forskellige musikmiljøer i og uden for Tyrkiet. Det bruges især i folkelig og populær musik, men musikere har også inddraget det i eksperimenterende og internationale sammenhænge.

Hvad er en cümbüş?

Cümbüş er et strengeinstrument med en rund metalresonator, der minder om konstruktionen på en banjo, og en hals, som ofte er båndløs på standardmodellen. En membran spændes over resonatoren, og strengene sættes normalt i svingning med et plekter. Den metalliske krop og membranen giver en klar, kraftig og lang resonans.

Det mest karakteristiske er kombinationen af metalresonator og udskiftelig hals. Konstruktionen gør instrumentet forholdsvis let at transportere og gør det muligt at skabe varianter med forskellige spillemåder. Den konkrete vægt, stemning og halskonstruktion afhænger af modellen.

Cümbüş bruges i flere genrer og kan være både rytmisk akkompagnement og melodisk soloinstrument. Hvor let det er at lære, afhænger af den valgte variant, spillerens erfaring og den musiktradition, man ønsker at arbejde med.

Typer af cümbüş

Forskellige halse og strengeopsætninger giver instrumenterne forskellig klang, toneomfang og spilleteknik. Navne og konstruktioner kan variere mellem producenter, men almindelige betegnelser omfatter:

1. Standard-cümbüş: normalt båndløs og ofte stemt i en oud-lignende opsætning.
2. Cura-cümbüş: en mindre eller højere klingende variant med hals inspireret af cura og bağlama.
3. Tanbur-cümbüş: har en lang hals og en stemning eller spilleform beslægtet med tanbur.
4. Yaylı tanbur-cümbüş: en strygevariant, der spilles med bue.
5. Guitar-cümbüş: har bånd og stemmes typisk som en guitar.
6. Mando-cümbüş: har en kortere, båndinddelt hals og en opsætning inspireret af mandolin.
7. Træresonator-varianter: modeller, hvor metalresonatoren erstattes eller kombineres med træ.

De forskellige varianter gør det muligt at bruge cümbüş i mange musikformer. Instrumentet forbindes især med folkelig og urban populærmusik, men det kan også optræde i ensembler og fusioner med tyrkisk musik som udgangspunkt.

Forskelle mellem tanbur og cümbüş

Tanbur og cümbüş er begge tyrkiske strengeinstrumenter, men de har forskellig konstruktion, historie og klang. En traditionel tanbur har en dyb resonanskasse af træ og en meget lang, båndinddelt hals. Standard-cümbüşen har derimod en rund metalresonator med membran og ofte en båndløs hals.

Tanburens trækrop giver typisk en mere afrundet og træpræget resonans. Cümbüşens metalresonator og membran giver en lysere, kraftigere og mere metallisk klang. En tanbur-cümbüş kan nærme sig tanburens register og spillemåde, men materialerne giver stadig et andet klangligt resultat.

 Du vil måske også synes om: Alt om yaylı tanbur

Forskellene i hals, resonator og strengopsætning påvirker både teknik, lydstyrke og klang. Hvilket instrument der passer bedst, afhænger af repertoire, ensemble og den lyd, musikeren søger.

Cümbüşens historie er tæt knyttet til tilgængelig instrumentproduktion og levende folkelige musikmiljøer. Det gør ikke instrumentet mere eller mindre værdifuldt end tanburen; de repræsenterer forskellige byggetraditioner og musikalske behov.

Du vil måske også synes om: Hvad er forskellene og lighederne mellem tyrkisk, arabisk og persisk musik?