Filtrer

    Meyen er en kort obo med en mørk klang, som oprindeligt blev spillet i det nordøstlige Türkiye. I dag indgår den i folkemusikensembler over hele landet. Den fremstilles af hårdt træ, og blommetræ regnes for særligt velegnet. Meyen består af tre dele: kroppen, rørbladet og klemmen. Klemmen bruges til at stemme meyen ved at blive skubbet op og ned på rørbladet. Meyens toneomfang er én oktav. Den har syv fingerhuller på oversiden og ét tommelfingerhul på undersiden. I Turkmenistan og Aserbajdsjan kaldes meyen “balaban” eller “balaman”. Meyen kan bruges som soloinstrument; i ensembler kan den spille melodier, skabe en borduntone eller fungere som ledsageinstrument. I vores katalog findes et bredt udvalg af håndlavede meyer i høj kvalitet og forskellige størrelser. Du er velkommen til at besøge os i Istanbul eller se kataloget på vores website. Vi mener, at du her kan finde den rette mey til en god pris.

    Mey-instrumentets historie

     

    Mange historikere og forskere mener, at meyen har forbindelse til monaulos, som var udbredt i oldtiden, og at den svarer til balabanen i Aserbajdsjan eller dudukken i Georgien. Derfor betragtes Evliya Çelebis balaban som en mey.

     

    De fleste forskere hævder, at meyen er ældre end zurnaen, og at meyen er forløberen for zurnaen og beslægtede instrumenter. Lili-instrumentet og lignende instrumenter, der hører til gruppen af cylindriske oboer, har en længere historie end zurnaerne, som er kendt som kraftige koniske blæseinstrumenter. Det ottehullede instrument, der bruges i Kars-regionen, peger også på, at meyen går langt tilbage. De samme otte huller er fundet på monaulos-instrumenter fra det ptolemæiske Egypten.

     

    De ældste kilder om meyen forbindes med Abdulkadir fra Maraga (1350–1435). Maragalı Abdülkadir beskrev instrumentet som blødt og sørgmodigt i klangen. To århundreder senere brugte Evliya Çelebi en lignende beskrivelse: “Belban (balaban) er et instrument, der blev opfundet i Shiraz, og som ikke lyder som en zurna. Blandt tyrkerne findes der 100 udøvere.” Derudover blev der gennemført mange undersøgelser af meyen i republikkens periode.