Alt om den tyrkiske lavta

Det anslås, at lavtaen blev en del af tyrkisk musik i 1700-tallet. I løbet af 1800-tallet mistede instrumentet sin popularitet. Selvom det endnu ikke har genvundet sin tidligere udbredelse, bruges det fortsat i klassisk tyrkisk musik og barokmusik.

Lavtaen er et musikinstrument, der minder om ouden. Kroppen på en lavta består af færre stave end kroppen på en oud. Ouden er båndløs, mens lavtaen har bånd. På klangbunden findes en enkelt roset, og halsen er lidt længere end på en oud. En af strengene bør klinge frit uden at påvirke stemningen, da det styrker resonansen. Hvilke typer lavta findes der? Læs videre for at lære mere om dette lutlignende instrument.

Hvad er en lavta?

Lavtaen forener træk fra vestlig og tyrkisk musik og minder om ouden. Tidligere fandtes den med 6–24 strenge, mens den i dag normalt har 6–8 strenge, som anslås med et plekter.

Lavtaens klang ligger mellem ouden og tanburen. Netop denne lighed mindskede behovet for lavtaen og var med til at begrænse dens udbredelse. Lavtaen er et fascinerende instrument, som først bevægede sig fra øst mod vest og siden vendte tilbage fra vest til øst.

Lavtaens historie

Lavtaen er et af de instrumenter, der var udbredt blandt sumerere, egyptere, babyloniere, romere og grækere. Den blev videreudviklet af araberne og senere af spanierne og nåede derfra til Vesten under det andalusiske umayyadiske rige.

Lavtaen kom ind i tyrkisk musik i 1700-tallet. Tamburi Cemil Bey gav instrumentet en ny karakter ved at spille det med et plekter af skildpaddeskjold. Lavtaen indgik i forskellige instrumentensembler, men mistede sin popularitet i 1800-tallet. I dag anvendes den i barokmusik og klassisk tyrkisk musik.

Lavtaen ligger mellem oud og tanbur både i konstruktion og klang. Der findes kun få oplysninger om dens fortid, og den optræder ikke i osmanniske eller østlige miniaturer på en måde, der gør det muligt at identificere den sikkert.

Hvilke typer lavta findes der?

Der findes to hovedtyper af lavta: modeller med kort og lang hals. Efter spillemåden kan lavtaer desuden opdeles i buespillede og plekterspillede instrumenter. Oud og tanbur spilles med plekter, mens violin, kemençe og rebab hører til de buespillede instrumenter i lavtafamilien. Ouden er det mest typiske eksempel på en korthalset lavta, mens tanburen er et eksempel på en langhalset lavta.

Hos Sala Muzik ønsker vi at give dig den bedst mulige service. Følg os for at lære mere om lavtaen og andre instrumenter fra Mellemøsten, se vores produkter og finde dit instrument. Følg os for flere oplysninger om musikinstrumenter.

Dette kan også interessere dig: De vigtigste persiske trommeinstrumenter