Alt om klarinetten

Klarinetten er et alsidigt træblæseinstrument med et enkelt rørblad. Den findes i flere størrelser og stemninger og bruges blandt andet i klassisk musik, harmoniorkestre, jazz, folkemusik og moderne genrer. Instrumentet er forholdsvis let at transportere, men pris og spillemodstand varierer meget mellem elev- og professionelle modeller.

For begyndere er en B-klarinet ofte det mest praktiske valg, fordi der findes meget undervisningsmateriale og mange ensembler, som bruger denne type. Den bedste model afhænger dog af musikstil, håndstørrelse, budget og adgang til undervisning.

I tyrkisk musik og flere Balkantraditioner er G-klarinetten, ofte kaldet tyrkisk klarinet, særlig udbredt. Den er stemt anderledes end den almindelige B-klarinet, mens fingersystemet kan variere efter model og tradition.

Elevklarinetter fremstilles ofte af robust kunststof, mens mange professionelle instrumenter er lavet af grenadiltræ. En klarinet består blandt andet af mundstykke, rørblad, ligatur, pære, øvre og nedre stykke samt klangstykke. Materiale og konstruktion påvirker både følelse, stabilitet og klang, men mundstykke, rørblad og spillerens teknik har også stor betydning.

Læs videre for at få et samlet overblik over klarinetten, dens historie, typer, spilleteknik og vedligeholdelse.

Hvad er en klarinet?

Klarinetten er et træblæseinstrument, hvor et enkelt rørblad sættes i vibration af luftstrømmen. Instrumentet udviklede sig i begyndelsen af 1700-tallet fra chalumeau-familien; den tyske instrumentmager Johann Christoph Denner forbindes ofte med denne udvikling. Navnet har forbindelse til det italienske clarino, en betegnelse knyttet til en lys trompetstemme.

De tidlige klarinetter havde få klapper. I løbet af 1700- og 1800-tallet blev flere klapper og forbedrede mekanismer tilføjet, hvilket udvidede toneomfanget og gjorde fingersætningen mere smidig. Hyacinthe Klosé og Louis-Auguste Buffet udviklede i 1800-tallet det såkaldte Boehm-system til klarinetten med inspiration fra Theobald Boehms fløjtemekanik. Det er i dag et af de mest udbredte systemer, men ikke det eneste.

Historisk blev klarinetter blandt andet fremstillet af buksbom. Mange professionelle modeller laves nu af grenadil, også kendt som afrikansk sorttræ (Dalbergia melanoxylon). Kunststofmodeller tåler typisk skiftende vejr og fugt bedre og er derfor populære blandt elever og til udendørs brug.

Metalklarinetter har også eksisteret og kan stadig findes, men de er langt mindre almindelige. Klangforskelle skyldes ikke kun kroppens materiale; boring, mundstykke, rørblad, mekanik og spilleren spiller tilsammen en væsentlig rolle.

Du vil måske også synes om: Tyrkiske musikinstrumenter

Typer af klarinetter

Klarinetfamilien omfatter instrumenter med forskellige størrelser, registre og stemninger. De spænder fra små klarinetter med lys klang til bas- og kontrabasklarinetter med dybt register. B-klarinetten er den mest almindelige, mens A-klarinetten ofte bruges i orkesterrepertoire og Es-klarinetten i visse orkester- og harmoniorkesterværker.

Blandt klarinettyperne findes As-, Es-, D-, C-, B-, A- og G-klarinetter samt bassetklarinet, bassetthorn, altklarinet, basklarinet, kontraaltklarinet og kontrabasklarinet. Ikke alle typer er lige almindelige, og navnene kan variere efter land og tradition.

Rørlængden og boringen er med til at bestemme instrumentets register og stemning. Sopranklarinetter i B og A er blandt de mest anvendte i vestlig klassisk musik, mens G-klarinetten har en fremtrædende rolle i tyrkiske og beslægtede musiktraditioner.

Hvordan spiller man klarinet?

Spilleren blæser gennem åbningen mellem mundstykket og rørbladet, så rørbladet vibrerer. Tonerne ændres ved at åbne og lukke tonehuller og klapper. Det kræver øvelse at udvikle en stabil embouchure, kontrolleret luftstøtte og præcis fingersætning, men en lærer kan hjælpe begynderen med at undgå uhensigtsmæssige vaner.

Begynd med at lære at samle instrumentet korrekt, montere og fugte rørbladet og frembringe en rolig tone. Fortsæt derefter trinvis med toner, fingersætninger, artikulation og enkle melodier. Mundstykke, rørblad og pære påvirker respons og intonation, så udstyr bør passe til både instrument og spiller.

Klarinetten hører til instrumenterne med enkelt rørblad, ligesom saxofonen. Obo og fagot bruger derimod dobbelt rørblad. Når luft får klarinettens rørblad til at vibrere mod mundstykket, sættes luftsøjlen i instrumentet i svingning, og tonen opstår.

Regelmæssig rengøring beskytter puder, boring og mekanik. Træk en ren, fnugfri klud gennem instrumentets dele efter spil, tag rørbladet af, og opbevar det i et ventileret rørbladsetui. Undgå at lade instrumentet stå et sted, hvor det kan vælte; brug et stabilt stativ, når klarinetten kortvarigt skal stå fremme. Følg producentens anvisninger, og få mekaniske problemer undersøgt af en fagperson.

Træklarinetter reagerer på hurtige ændringer i temperatur og luftfugtighed, og store skift kan øge risikoen for revner. Lad derfor et koldt instrument tilpasse sig gradvist, undgå direkte varme, og opbevar det sikkert i et passende etui. En velbygget kunststofklarinet kan være et robust valg til begyndere og udendørs brug.

Hvis du ønsker flere råd om at lære et instrument, kan du følge linket nedenfor: 
https://salamuzik.com/blogs/news/learn-a-new-instrument