Sådan holder du en oud-risha
Ouden kaldes af nogle „instrumenternes konge“. Det er et pæreformet strengeinstrument af træ med kort hals og tilhører lutfamilien. Navnet forbindes almindeligvis med det arabiske al-ʿūd, „træet“. I dag indgår ouden i musiktraditioner i blandt andet Centralasien, Anatolien, Balkan, Nordafrika og Mellemøsten.
Moderne ouder grupperes ofte i tre brede kategorier: arabiske, tyrkiske og persiske, hvor den persiske variant lokalt kaldes barbat.
Denne inddeling bygger ikke kun på geografi. Den arabiske oud findes på tværs af den arabiske verden, mens tyrkiske ouder også spilles i Grækenland, hvor de kaldes outi, og andre steder omkring Middelhavet. Irakiske, egyptiske og syriske ouder samles ofte under betegnelsen „arabisk oud“ på grund af fællestræk, selv om der findes lokale forskelle.
Arabiske ouder er ofte større end tyrkiske modeller og forbindes almindeligvis med en fyldigere, dybere klang. Tyrkiske ouder er ofte lettere bygget, stemmes typisk højere og kan have lavere strengehøjde og tættere placerede strengekor. Som omtrentlige eksempler ses arabiske mensurer ofte omkring 61–62 cm, mens mange tyrkiske modeller ligger omkring 58,5 cm. Byggere og instrumenter varierer, så de konkrete specifikationer bør altid kontrolleres.
Den moderne persiske barbat har normalt en mindre krop, længere hals, et let hævet gribebræt og en klang, der adskiller sig fra mange ouder.
Den tyrkiske cümbüş blev udviklet som et instrument med træk fra oud og banjo.
Du vil måske også synes om: Alt om oud-instrumentet
Sådan holder du ouden
Da ouden kræver plads, bør du sidde på en stol uden armlæn. Du kan sætte højre fod på en fodskammel som den, klassiske guitarister bruger, eller krydse benene. Hold skuldrene i en naturlig stilling, og lad kroppen være afslappet. Hvis du mærker spænding i ryg, arme, nakke eller andre steder, skal du ændre stilling og holde pause efter behov. Det kan være nyttigt at øve foran et spejl. Oudens forside bør være omtrent lodret og halsen omtrent vandret. Instrumentet skal hvile afbalanceret på skødet uden at glide og uden at højre hånd behøver holde det fast.
Sådan vælger du et oud-plekter
Oudstrenge blev traditionelt knipset med en fjer, som i den arabiske verden kaldes en risha og i Türkiye en mizrap. Moderne musikere bruger flere andre materialer. Nogle bruger en risha af horn, som bearbejdes for at blive smidig, mens plastikrishaer er udbredte blandt både begyndere og professionelle på grund af pris og tilgængelighed.
Sådan holder du en oud-risha
Der findes flere måder at holde rishaen på, og grebet kan tilpasses stil og komfort. Hold den eksempelvis mellem pegefinger og tommelfinger, så hverken for meget eller for lidt stikker ud. De øvrige fingre kan bøjes løst omkring hånden, og tommelfingeren holdes let buet. Hvis en kortere del stikker ud, kan anslaget føles fastere. En tykkere og tungere risha rammer et større område af strengene, hvilket kan passe til rytmisk spil, men kan føles mindre smidigt, når der kræves fin kontrol.
Videoen nedenfor viser en anbefalet måde at holde en oud-risha på. Strengene rammes med rishaens spids ved nedslag, opslag eller en blanding, afhængigt af musikerens præference og den ønskede virkning. Nedslag giver ofte mere lydstyrke og en tydeligere ansats. Hurtig vekslen mellem ned- og opslag kaldes tremolo. En kontrolleret risha-teknik er vigtig for oudspil og fortjener rolig, regelmæssig øvelse.
Se også vores oud-kollektion.
Skriv en kommentar