Santoor, santur og beslægtede hakkebrætter findes i flere musiktraditioner fra Iran, Irak og Indien til Kaukasus, Centralasien og Europa. Instrumenternes lokale navne, konstruktion, stemning og spilleteknik varierer. Her får du en introduktion til santoorens opbygning, historie og grundlæggende spil.

Hvad er en santoor?

En santoor er en trapezformet citer, hvis strenge anslås med to lette køller. Den klassificeres som en kordofon, selv om anslaget har en tydelig slagtøjskarakter.

Kroppen fremstilles normalt af træ og bærer mange metalstrenge, som løber over flytbare eller faste stole. Antal strenge, kor og toner afhænger af tradition og model; et bredt interval som 72–160 strenge kan forekomme i forskellige instrumenter, men er ikke en universel standard.

Valnød bruges ofte til persiske santurer, men træsorter og mål varierer. Stål- og bronzestrenge kan være grupperet i kor med flere strenge på samme tone. Stolene deler strengene i klingende længder og bestemmer instrumentets toneplan. Flyt ikke stole eller ændr strengespænding uden et stemmediagram til den konkrete model eller hjælp fra en erfaren lærer eller instrumentmager.

Hvilke typer santoor findes der?

Den persiske santur, den indiske santoor og den irakiske santur er beslægtede, men har forskellige toneplaner, køller, repertoire og teknikker. Andre hakkebrætter, som græsk santouri, ungarsk cimbalom og kinesisk yangqin, tilhører en bredere familie og bør ikke alle behandles som samme instrument.

Forskellene kan omfatte kropsstørrelse, antal stole og strenge, korenes opbygning, stemmesystem, register og om instrumentet står på bord, stativ eller skød.

Lokale navne er nyttige, fordi de peger på en bestemt byggetradition og musikalsk praksis. Sammenlign derfor konkrete specifikationer frem for kun den brede instrumentfamilie.

Læs også: Forholdet mellem persisk og indisk santoor

Santoorens historie

Hakkebrætter har en kompleks historie, og lignende trapezformede citere er dokumenteret i flere regioner. Billedkilder fra oldtiden viser strengeinstrumenter, men de kan ikke uden videre identificeres som den moderne santur. Navnets etymologi og de præcise forbindelser mellem regionale instrumenter diskuteres fortsat.

Persiske, irakiske, indiske og europæiske hakkebrætter har udviklet sig gennem forskellige historiske forløb og gensidig kulturkontakt. Det er derfor for enkelt at beskrive én ubrudt linje fra Babylon via Andalusien til klaveret. I osmannisk musik blev santur spillet af kendte udøvere, men instrumentets rolle ændrede sig over tid.

Navne som Santuri Hilmi Bey, Santuri Ethem Bey, Ziya Santur og Hüsnü Tüzüner forbindes med tyrkisk santurspil. Instrumentbyggere og musikere eksperimenterede med toneomfang, stole og mekaniske hjælpemidler, men beskrivelserne varierer mellem kilder.

Hvordan spiller man santoor?

Santoor er først og fremmest et melodisk strengeinstrument, men anslaget kan også give tydelig rytmisk artikulation. De to køller holdes let, så de kan springe tilbage fra strengene uden unødig kraft.

Begynd med at lære instrumentets tonekort og de kor, der hører til hver tone. Øv langsomme skift mellem højre og venstre hånd, ensartet anslag og en afslappet siddestilling. Makam, raga eller andet tonesystem bør læres i den tradition, instrumentet er bygget og stemt til.

 Se også: Sedat Anars råd om santoor for begyndere

Placér instrumentet på et stabilt bord eller stativ i en højde, hvor skuldre og håndled kan være afslappede. Køller er normalt af let træ eller et materiale, som byggeren har valgt til modellen; brug ikke tunge metalgenstande. Stole og strenge står under betydelig spænding, så større stemme- eller opsætningsændringer bør udføres efter modelens diagram og helst med sagkyndig vejledning.

Klangen kan spænde fra klar og artikuleret til blød og resonant. Regelmæssig, rolig øvelse er vigtigere end hårde anslag eller hurtigt tempo.