Vigtige persiske strengeinstrumenter
Hvert land og hver region har sine egne kunstneriske traditioner. Persisk musik er blevet formet og videregivet gennem generationer og rummer mange forskellige klange, rytmer og instrumenter.
Betegnelserne iransk og persisk musik bruges ofte side om side, men Iran rummer flere etniske og regionale musiktraditioner. Instrumenterne har udviklet sig gennem lange historiske forløb og fortsætter med at ændre sig i mødet mellem lokale håndværk, klassisk repertoire og moderne musik. Her ser vi nærmere på nogle vigtige persiske strengeinstrumenter.
Om persiske strengeinstrumenter

Irans strengeinstrumenter afspejler landets kulturelle mangfoldighed. Instrumentbyggere i forskellige regioner bruger lokale materialer, former og stemninger, og samme instrumentnavn kan dække over flere varianter.
Strengeinstrumenterne kan spilles med fingre, plekter, små køller eller bue. Deres toneomfang og spillemuligheder varierer meget efter konstruktion, strengantal, stemning og regional praksis; derfor kan de ikke beskrives med ét fælles antal oktaver.
Hvilke persiske strengeinstrumenter findes der?

Der findes mange persiske strengeinstrumenter. Her er nogle kendte eksempler:
Tanbur
Den persiske tanbur er en langhalset lut med en pæreformet resonanskasse, ofte bygget af morbærtræ. Den har normalt tre strenge og bevægelige bånd, men konstruktion og stemning varierer mellem regionale traditioner.
Setar
Setaren er en lille, langhalset persisk lut, som typisk fremstilles af morbærtræ. Navnet betyder "tre strenge", men det moderne instrument har sædvanligvis fire strenge og omkring 25-28 bevægelige bånd. Den spilles normalt med pegefingerens negl.
Santur
Santuren er en trapezformet hakkebræt-citer. Strengene ligger i kor over små broer og slås an med to lette trækøller, der kaldes mezrab. Strengantal og stemning varierer efter model; en almindelig persisk santur har ofte 72 strenge fordelt i kor.
Kamancheh
Kamancheh er en pigviolin, som spilles med bue. Det moderne persiske instrument har som regel fire metalstrenge, en rund resonanskasse med membran og en lang hals. Piggen under kroppen hviler på knæet eller en støtte, mens instrumentet drejes let under buen.
Tar
Tar er en langhalset lut, der spilles med et lille plekter. Den dobbeltbuede resonanskasse har traditionelt en tynd membran, og instrumentet bruges i klassisk persisk musik samt i beslægtede traditioner i Kaukasus og Centralasien.
Dotar
Dotar betyder "to strenge" og betegner en familie af langhalsede lutter, som findes i Iran og store dele af Centralasien. Udformning, repertoire og spilleteknik varierer betydeligt fra region til region.
Fælles træk og vigtige forskelle

Instrumenterne har strenge som fælles lydkilde, men de tilhører forskellige familier. Tar, setar, tanbur og dotar er lutter; santuren er en citer, der slås an med køller; og kamancheh er et strygeinstrument. Træsorter som morbær, valnød og ahorn bruges ofte, men materialerne afhænger af instrument og byggetradition.
Kun kamancheh i denne liste spilles med bue. En traditionel bue kan have hestehår spændt mellem spids og frø, men mål og konstruktion varierer. De øvrige instrumenter spilles med finger, negl, plekter eller små køller.
Hos Sala Muzik ønsker vi at dele viden om instrumenter fra Iran og Mellemøsten. Følg os for flere artikler om deres historie, klang og spilleteknik.

Skriv en kommentar