Vigtige tyrkiske blæseinstrumenter

Blæseinstrumenter har en lang historie i mange musiktraditioner. Tyrkiske blæseinstrumenter bruges i blandt andet klassisk musik, folkemusik, religiøs musik og festmusik. I denne artikel ser vi nærmere på nogle af de vigtigste instrumenter og deres kendetegn.

Om tyrkiske blæseinstrumenter

Blæseinstrumenter som fløjter og skalmejer omsætter en luftstrøm til vibrationer og dermed lyd. Tonen kan opstå ved en skarp kant, et rørblad eller læbernes vibration, afhængigt af instrumenttypen. Musikeren ændrer tonehøjden ved hjælp af fingerhuller, klapper, blæseteknik og lufttryk. Når flere fingerhuller lukkes, bliver den effektive luftsøjle som regel længere, og tonen bliver dybere.

Hvilke tyrkiske blæseinstrumenter findes der?

Der findes mange blæseinstrumenter i tyrkiske musiktraditioner. Her er fem kendte eksempler:

Ney har en særlig betydning i klassisk tyrkisk musik og i mevlevi- og andre sufimusiktraditioner. En musiker, der spiller ney, kaldes en neyzen.

Klarinetten bruges i flere dele af tyrkisk musik, blandt andet i folkelige stilarter, romamusik, klassisk tyrkisk musik og festmusik. G-klarinetten er særlig udbredt i Tyrkiet og på Balkan, men andre stemninger bruges også.

Zurna er et kraftigt klingende dobbelt-rørbladsinstrument. På grund af den høje lydstyrke spilles den ofte udendørs, eksempelvis ved bryllupper, folkedans og andre ceremonier, typisk sammen med en davul.

Kaval er en fløjtetype, der findes i to hovedformer: dilli kaval med kanal og dilsiz kaval uden kanal. Den kan fremstilles af forskellige træsorter og i nyere tid også af andre materialer. Byggetraditioner og foretrukne materialer varierer fra region til region; Niksar i Tokat er blandt de steder, der er kendt for håndværk knyttet til kaval.

Mey er et dobbelt-rørbladsinstrument, som blandt andet bruges i musiktraditioner fra Erzurum, Kars, Gümüşhane og Erzincan og i tyrkiske folkemusikensembler. Instrumentet består af en krop, et bredt rørblad og en klemme eller regulator omkring rørbladet. Beslægtede instrumenter kaldes blandt andet balaban i Aserbajdsjan og andre dele af Kaukasus og Centralasien.

Fælles træk ved tyrkiske blæseinstrumenter

Fælles for blæseinstrumenterne er, at en luftstrøm sætter en luftsøjle eller en lydgiver i vibration. Konstruktion, materiale og spilleteknik bestemmer, hvordan klangen formes.

Nogle instrumenter, såsom ney og kaval, frembringer tonen ved, at luften rammer en kant. Andre, såsom mey og zurna, bruger et dobbelt rørblad, mens klarinetten har et enkelt rørblad. Kroppen kan være cylindrisk eller konisk, og fingerhuller eller klapper ændrer luftsøjlens effektive længde.

Hos Sala Muzik ønsker vi at dele viden om traditionelle instrumenter. Følg os for flere artikler om musik fra Tyrkiet og Mellemøsten.