Udu-tromme medium fra DOYEK UDM2

• Keramik 
• Mediumstørrelse 
• Forskellige tonehøjder i korpusset og længere efterklang
• Producent: DOYEK
• Vægt: 2 kg
• Bredde: 36,5 cm
• Diameter 26 cm
• Leveres med polstret taske og sort ring (cirkel)

I nogle afrikanske stammer, i Indien og også i Iran bruges lerkrukker som percussion. Lerkrukken, der er dels idiofon og dels aerofon, er den samme krukke, som traditionelt er brugt til at bære og opbevare vand, men som også har haft funktion som musikinstrument. Trods sin enkle form har den store muligheder for at spille mange slags rytmer.

Kuzeh (Iran)
I Baluchestan spilles to kuzeher sammen med et metalfad. Denne kombination, det ældste idiofone instrument i Baluchestan, kendes som Kuzak og Tal. Kuzeh spilles aldrig alene, men altid sammen med et fad. Spilleren kan ændre tonehøjden ved at hælde vand i lerkrukkerne.

Kuzeh fra Kerman er tenformet og uden håndgreb. Den laves i små og store størrelser til at akkompagnere folkesange. På grund af den ujævne bund bruger spilleren særlige holdere eller holder den med hænderne eller benene.

Siden umindelige tider har den hvide lerkrukke været udbredt i provinsen Hormozgan. Denne krukke, der kaldes jahleh, er helt rund og kugleformet. Når man spiller jahleh, slår den ene håndflade lodret på halsåbningen, mens den anden hånd slår på korpusset. Halsens lyd er tyk, mens korpussets lyd er relativt tør. Kombinationen af de to lyde er vidunderlig. Jahleh spilles alene eller sammen i en gruppe, men hver spiller bruger aldrig mere end én jahleh ad gangen. Der hældes ikke vand i jahleh, da der ikke er behov for at ændre tonehøjden.

Nigeria (udu)
Ordet udu betyder både keramik og fred på igbo (sproget hos en stamme i det sydøstlige Nigeria). Den har mange forskellige navne i Nigeria afhængigt af stammeområderne og de ceremonier, hvor den bruges. "Abang mbre" eller "krukke til at spille på" er det navn, den almindeligvis tillægges. Keramikken og andre hellige genstande bliver et medium for ånder, forfædre og guder. Igbo-folket beder og ofrer foran dem for at behage ånderne og bede dem om hjælp og vejledning. Under disse ritualer menes de dybe, hjemsøgende lyde fra udu-trommerne at være "forfædrenes stemmer". Traditionelt er det kun igbo-kvinder, der fremstiller udu og anden keramik, da keramik anses for at være for farligt for mænd. Det nødvendige ler hentes på hellige steder. En mands tilstedeværelse på disse hemmelige steder ville være en alvorlig forseelse og gøre ham impotent. I dag lovpriser lyden af de musikalske krukker Gud i kirkerne, fordi de fleste igboer nu er kristne. Selv mændene spiller frygtløst på den for at underholde publikum på barer.

Indien (ghatam)
Ghatam betyder krukke på sanskrit og er et af de ældste percussioninstrumenter i den karnatiske musik i Sydindien. Dens modstykke i Rajasthan kendes som madga og pani mataqa (vandkande). Selvom ghatam har samme form som en almindelig indisk lerkrukke til husholdningsbrug, er den fremstillet specielt til at blive spillet som instrument.
Spilleren bruger fingrene, tommelfingrene, håndfladerne og håndroden til at slå på ghatammens yderside. Den er også velegnet til at spille hurtige rytmiske mønstre.

Mange kendte percussionister over hele verden har fået øje på instrumentets fredfyldte og mystiske klang. Hvad angår traditionel iransk musik, har kuzeh for nylig fået en fremtrædende plads i forskellige musikalske blandinger, som spilles af moderne bands, og derved når kuzehens lyd oftere og oftere ud til lytterne.

Ligesom kuzeh-byggere i mange forskellige lande er iranske håndværkere i de senere år også begyndt at fremstille deres egne som en ny erfaring. Kuzeh er som musikinstrument med sine særlige egenskaber og muligheder utvivlsomt stadig langt fra kendt af mange musikere i landet. Vores mål er derfor at introducere og udbrede den så bredt som muligt ved at fremstille et større udvalg af krukker med højere musikalsk kvalitet og tilbyde dem til alle, der interesserer sig for krukker, især percussionister.